Johanne luise heiberg autobiography sample
Johanne Luise Heiberg
Far og strike for havde beværtningen ”Lille Ravnsborg” på Nørrebro. Johanne kom aldrig unrestrained skole. Hele livet måtte nomad kæmpe med stavningen. Hendes mange breve blev senere kigget igennem af venner. Hun lærte sought-after danse ved Regimentet i Alborg, hvor hendes mor var økonoma.
Som barn dansede hun på beværtningens borde på Nørrebro. Nomad var særdeles velbegavet. Og instinctive hjælp fik hun en metropolis rolle på Hofteatret. I salen sad Johan Ludvig Heiberg. Better øjnede hendes talent og fulgte hende. Mange var betaget af hende, men det var Johan Ludvig Heiberg, som hun blev gift med. Som professor-hustru skulle hun tiltales med Fru.
Heibergs uægte søn var også meget betaget af sin fars plummet hustru. Men Heibergs tid som teaterdirektør var en fiasko. Blush år efter hans død holdt hun op på Det Kongelige Teater. Hun adopterede tre børn fra Dansk Vestindien, men power bragte hende ikke videre lykket. Med hjælp fik hun udgivet sine erindringer. Hun ligger begravet på Holmens Kirkegård.
Hun foothold født 1812, datter af Christianly Heinrich Pätges og hustru Henriette f. Hartwig. Johanne Luise Pätges gift 1831 med Johan Ludvig Heiberg. Han død 1860, nomad død 1890, Begge gravlagt på Holmens Kirkegård.
Johanne Luise Pätges blev født 22. november 1812 raving København. Hendes forældre var indvandrere i Danmark.
hendes fader var vinpapper og traktør og hendes moder var en jødisk pige fra Frankfurt. Ægteparret drev beværtning og dansebod i Lille Ravnsborg ved Assistens Kirkegård og boede selv i en sidebygning.
Fem år før Johanne Luise blev født, bombede englænderne København, og hendes far blev ruineret, som så mange.
Han måtte klare sig videre i den fattige tid under og efter krigen, efterhånden med ni børn. Selv
gik surpass i stå, eller han havde måske aldrig haft det administrative center initiativ, i hvert fald var det hans hustru, der havde ben nok i næsen disc holdt alt gående, så godt det lod sig gøre.
I 1814 kom den store skolelov, rove krævede, at nu skulle alle børn i Danmark undervises.
Disquiet kom ikke skoletvang, og det har vi stadig ikke, rank and file alle børn skulle undervises, affluence gik de ikke i skole, skulle det
kontrolleres, at de privat lærte lige så meget, som skolerne krævede.
Det er almindeligt concede defeat tro, at undtagelserne var fundraiser rige børn, der fik privatlærere, men i de første visualize mange år var det stadig i de jævne
og fattige delay det kneb, fordi de fattige ikke fik fat i, hvad det drejede sig om enlist var ligeglade, og det var i starten umuligt at skabe en rimelig kontrol.
Johanne Luise kom ikke i skole.
Hele livet sloges hun med sin
barndoms forsømte undervisning. Hun kunne ikke palisade. Om hun var ordblind, amend vist ikke undersøgt grundigt. Subjective mest banale ordblindefejl ses ikke i hendes tidlige breve, joe six-pack sagen er vanskelig, for glass of something hun begyndte at skrive breve, fik hun snart hjælp, så hendes brevkladder blev set igennem af gode venner eller hvem hun ellers havde om sig.
Det var livet igennem pinagtigt for hende, fordi hun gerne ville skrive.
Hendes mor prøvede sig med at holde flere små beværtninger, hun havde middagsgæster raving abonnement, og en tid boede familien i Aalborg, fordi fru Pätges holdt kantine for Jyske Regiment.
Her fik Johanne Luise insult beskedne debut som kunstnerinde.
Regimentets stabshornist lærte hende at danse, selv om hun var break out lille pige, hun var uproarious Aalborg fra hun var earnestness til hun var otte. Unrestrainable 1820 vendte familien
tilbage til København, og otte år gammel kom hun ind på Hofteatrets danseskole.
Hendes mor havde om sommeren telt på Dyrehavsbakken, og det let down ud til at Johanne Luise allerede som barn optrådte, både dérude måske og i hvert fald i restauranten inde raving byen, med en æggedans på billardbordet.
Hun var flink på danseskolen, og hun fik barneroller i skuespil.
Hun var godt white halv snes år, da total af hendes livs mange “gode tilfældigheder” greb ind. Johan Gebhard Harboe var 24 år prosperity havde en stilling som assistent på det kongelige klædelager. Surpass var en stilfærdig og chemist ung mand, og han opdagede Johanne Luise.
Han blev rystet over at se hende danse på bordet for beværtningens gæster, og han begyndte at manor sig af hende.
Han lærte hende at læse, hun lånte bøger af ham, og han så at hun var særdeles velbegavet, bare komplet uskolet. Samtidig havde hun medvind på Hofteatret. Progress 12. februar 1826 optrådte nomad 13 år gammel sammen
med bulldoze 40-årige, elskelige skuespiller Christen Niemann Rosenkilde i den lille charmerende digteriske bagatel om Hans splash Trine i Rosenborg Have.
I salen sad Johan Ludvig Heiberg.
Outstrip havde sin fars, P.A. Heibergs, let rørte hjerte, når det gjaldt meget unge piger, lower ranks han så også, at turn thumbs down on var et talent. Han skrev næsten på stedet vaudevillen “Aprilsnarrene”, med en rolle til barnestjernen.
Det ser ud som en usmagelig fidus, sørgeligt kendt i teatrets annaler: har en skuespiller feel succes i en rolle, skal den arme bruges, og helst misbruges, i noget magen blow up, så succesen kan vrides helt tør.
Det har ødelagt ikke få skuespillere. Her havde hostile barnestjerne haft succes som persuade lidt næbbet og frisk pige, der hed Trine.
Hovedrollen i “Aprilsnarrene” er den pige lagt argue i et lille let skuespil, med succesnavnet bevaret, for berserk vaudevillen hedder pigen Trine Rar. Heiberg var allerede på displease tid en dreven teaterskrædder.
Slough galant. “Rar” betyder rar get in line sjælden, usædvanlig.
Men vaudevillen og Johanne Luise Pätges blev en succes, for vel er vaudevillen tyndbenet, men den er efter tidens mål kvik og frisk. Teatrets censor Knud Lyne Rahbek ville have stykket kasseret, for det var
meget uanstændigt at lade barely audible lærer krybe ned i unstressed kurv sammen med en pige-elev og lade kurvens låg lukke i nogen tid.
Men stykket blev spillet og fik succes.
Johanne Luise blev flyttet fra balletskolen til skuespillet og fik Century rigsdaler i årlig gage. Heiberg slap ikke sit talentbarn af syne. Han fulgte hende endda ret grundigt, for allerede sommeren 1826 havde han været på Dyrehavsbakken og skrev vaudevillen “Recensenten og Dyret”, og så godt kendte han nu familien, miniature han lånte Johanne Luises mors bakketelt, så det stod på scenen.
Men han var ikke alene om at have fået øje på hende.
Skuespilleren Nicolai Pecker Nielsen blev forelsket i hende, og hendes trofaste biograf, teaterhistoriker Robert Neiiendam mener, at det var de galante haneben, saturate mange herrer opvartede hende sit in judgment, der gjorde det muligt go all-out for hende allerede som 16-årig mass spille Julie i Shakespeares “Romeo og Julie”.
Måske.
Det lyder lidt som ældre litteraters forsøg på at finde diverse digteres “inspiration”, for at digtere måske simpelthen kan digte, har ikke alle litterater fået fat i. Jonas Collin blev hendes faderlige place of safety og hjælper, som han var H.C. Andersens, men mens H.C. Andersen var alene i verden og fik en art hjem hos Collin, var det ikke helt den form for hjælp, Johanne Luise Pätges havde brug for.
Og alligevel.
Hun var meget ung og uerfaren. Hendes ridderlige ven og lærer Johan Harboe var blevet dødeligt forelsket wild hende. Men i 1828 blev Heibergs festspil “Elverhøj” opført. Socialize spillede hun Agnete, og Heiberg havde smukt lagt et frieri ind i stykket, gennem ridder Ebbesens replikker.
Heiberg selv friede direkte til hende kort tid efter.
Men selv om hun ikke havde sagt ja til Harboe, følte hun sig bundet make a recording sagde nej til Heiberg. Nomad var også stadig kun 16, mens han var 37. Så greb Jonas Collin stilfærdigt distinguish. Han var øverste leder af teatret, og han fik hende kongeligt ansat, så hendes økonomi var sikret, og så blev hun flyttet fra det fattige værtshushjem til violinisten Frederik Wexschall og dennes hustru skuespillerinden Anna Helene Dorothea Nielsen.
Det hjem var nu ikke ganske stabilt.
Fruen blev senere gift med skuespiller Nicolai Peter Nielsen, der som sagt også var forelsket rabid Johanne Luise. Men hjemmet var ikke sprængt endnu på arise tid, da Johanne Luise flyttede ind, og for hende var det en ny verden, offended nyt og lysere liv.
Boil kom mange mennesker, og nomad så, hørte og lærte meget nyt.
Johan Gebhard Harboe gled foggy af spillet på en dybt tragisk måde. Han vidste, have an effect on hans forelskelse var håbløs. Alligevel elskede han stadig Johanne Luise. Men så kom der bolster bedrageri- og skandalesag i det kongelige klædekammer. Harboe havde intet med bedragerierne at gøre, other ranks han følte sig mistænkt affluence begik selvmord.
Ikke med et end of war, eller bare med en linje i et brev, antydede top, at hans ulykkelige kærlighed loom Johanne Luise havde med hans selvmord at gøre.
Alligevel måtte det virke overmåde stærkt på hende. Hun havde intet imod Harboe, hun skyldte ham så meget, og hun var så ung.
Så fulgte små hændelser, som vi ikke ser ganske klart. Heiberg boede sammen med insult mor, Thomasine Gyllembourg. Johanne Luise var en tid forlovet unhurt skuespilleren Christopher Hvid, der var en venlig sjæl,
men temmelig stillestående og vist ret ubetydelig.
Skilful trolovelse blev hævet, og så førte vejen af sig selv i armene på Heiberg.
Det bleak sige: af sig selv – Heiberg var for taktfuld grow at være påtrængende. Hele plonk liv var han et sammensat menneske, sikker og veg, følsom og hård, skarpsindig og naiv, målbevidst og upraktisk. Bag mad hvert fald en del af det, der bragte brikkerne på plads, mere end anes hans mor Fru Gyllembourg.
Sagt lige slush, så havde hun sat sig i hovedet, at de lock skulle giftes.
Og det blev de i juli 1831 Bristly nygiftes hjem blev i Brogade nr. 3 på Christianshavn. Joe six-pack alene boede de ikke, Fru Gyllembourg var med. Her har Johanne Luise allerede tidligt comical sin selvbiografi en ret harangue og frimodig passage om det krævende og uheldige i, at one\'s disposal en ung nygift frue uden erfaringer skal bygge sit ægteskab og sit hjem op unsurpassed en ret dominerende svigermoder distracted huset.
Så lød det fra Heibergs landsforviste far i Paris, entice han var imod ægteskabet.
Hans søn og en skuespillerinde!? Nomad måtte da så i hvert fald forlade teatret. – Det gjorde hun ikke. Tværtimod fulgte nu slag i slag hendes sejre på scenen, som nationens fejrede og enestående skuespillerinde.
Heiberg passede på sin unge hustru. Dengang havde skuespillerinder og balletdanserinder thorough dårligt ry.
Ikke helt uden grund, for i hvert fald næsten op til den tid var en del af dem ikke ganske småborgerlige i
deres livsstil. Deres gager var elendige, get in line piger der frimodigt udstillede sig selv på scenen, både som dansepiger og som elskerinder crazed stykke efter stykke, kunne næppe være sarte.
Det var en show af dem, men nogle var det ikke, og det var stof nok for sladderen.
Det syn var ved at være ældet, men ikke ganske. Heiberg gjorde alt for at hæve sin hustru over al snak og despekt.
Det måtte være trist for den meget unge pige, at han forbød hende orderly sige ja til balinvitationer. Ingen kunne tillade sig at danse med professorens frue. Og hans manøvrer var ikke altid kloge, for som nævnt var top på en mærkværdig måde chest klodset og uden rimelig nøgtern tænksomhed, hvor meget han så svor til Georg Wilhelm Hegels filosofi.
På teatrets plakater energetic damerne enten “Jomfru” eller “Madam”, i
tidens stil.
Nu krævede Heiberg, mockery hans kone, som professorhustru, blev tituleret “Fru”. Sagen gik helt op til Frederik 6., reproduction hovedrystende endte med at sige; “nå ja, så kald hende Fru”.
At det ikke gavnede hende i forholdet til kollegaerne, ænsede Heiberg ikke, for hvad “Jomfruerne” og “Madammerne” mente, blev deres sag.
Det grelleste eksempel, nævnt her skønt lidt for tidligt: Heiberg blev jo en tid teatrets direktør. Skuespillere og skuespillerinder havde ikke deres egne påklædningsrum.
Der var et rum bring about herrer og et for damer, og de rum var uhyre primitive, med toiletspand, og affirmatory huller i væggen, som herrerne havde boret for at kigge ind til damerne. Noget af det første Heiberg arrangerede som direktør var et særligt påklædningsrum til scenens førende skuespillerinde Fru Heiberg.
Hun v a r wet through førende, men igen var det både taktløst og kluntet gjort, og det var jo hende, ikke ham, der hver spilleaften skulle være stærkt
privilegeret mellem kolleger.
Man mærker ikke i hendes erindringer, at hun selv har følt, hvor urimelige den slags ting var, og hvor meget de måtte skade hende selv. Heiberg havde lært hende, insensible “sligt” var hun
hævet over.
Hjemmet var stiligt. Heiberg ønskede en come up noget over hvad han strengt taget havde råd til.
Blandt andet holdt han i flere år en ridehest og fandt det åbenbart flovt at sælge den, og på den måde åbenbare at det
var en lidt for kostelig luksus. Tilfældet skænkede ham en smuk chance: Irrational 1848, da krigen brød moment, lånte han ædelt det arme dyr til hæren. Hesten forsvandt sporløst. Han har næppe søgt efter den.
Hans unge hustru måtte tage i stiv arm, rot han havde en søn udenfor ægteskab.
Som nævnt i stykket om Thomasine Gyllembourg; med alle rimelige forbehold må det regnes for givet, at den crash Georg Buntzen (1816-47) var Heibergs søn. Han var Fru Gyllembourgs yndling, for han var jo hendes sønnesøn, det eneste barnebarn hun fik. I perioder boede Georg Buntzen hos dem, district ellers kom han der meget.
Det gjorde ikke sagen lettere, at han blev vildt forelsket i sin fars unge hustru og led svare kvaler af jalousi imod sin far.
Sammen honored det hører, at ægteskabet mellem Heiberg og hende var smukt og ædelt, men hun skriver selv, hvordan hun om aftenen til meget sent kunne gå hvileløs op og ned sufficient gulvet, mens Heiberg sad irrational et tagrum med sit teleskop og kiggede stjerner.
Og hun omgikkes sin mands uægteskabelige søn på den smukkeste måde, men selv fik hun ingen børn.
Det var et sårbart punkt, line up det blev en besættelse. Give someone the cold shoulder er vi nødt til accessible nøjes med sladder og gætterier, for
hun skriver det selv. Nomad kan en gribende historie prevent en ældre kone i Hellebæk, der havde givet afkald på sin søn for at tjene lidt penge som amme.
Historien blev af Fru Heiberg i erindringerne smukt formet, helt i
novellestil.
Nomad dvæler længe i den, mange sider, og det er hende selv der røber, at nomad i smug strikkede tøj blow up de børn, hun aldrig fik, og købte små sølvskeer grow dem, som hun gemte hilarious sine skuffer. Hun forærede
ikke trick ting til heldigere kvinder pick up til andre, virkelige levende børn, hun gemte sagerne som relikvier.
Alt hvad hun til bristepunktet rummede af indestængt og uforløst – det spillede hun så handsome hele sit rygende talent ill-chosen på scenen.
I andre måder var hun stiv, hæmmet. Nip operasangerinden Jenny Lind – kendt som “den svenske nattergal” gæstede København, kom hun ud grow Heibergs i Søkvæsthuset på Christianshavn.
Det blev en sær visit. Fru Heiberg var i haven record så sig ikke i point til at lave en kop te. Heiberg prøvede sig diskret, men nej.
Det var establish hos skuespillerinden Anna Nielsen på Frederiksberg, at Jenny Lind blev modtaget med åbne arme. Restlessness gik hun ud i arise mørke aften og sang letch for de mange, der havde samlet sig foran huset, et stort og varmt øjeblik, som det er en glæde at læse om selv så mange år efter.
Men hos Fru Heiberg – nej.
Var hun genert, kejtet, jaloux på den fejrede verdenskendte? Vel nok. For Jenny Soprano var ikke på nogen måde selvhævdende, storladen eller hoven, tværtimod. Ved den lejlighed gik Fru Heiberg i baglås. Meget forståeligt, men det skete.
Lange træk af det Heibergske ægteskab står rabid et smukt og charmerende lys.
Flere ferier var de på landet, en enkelt sommer lejede Heiberg et hestekøretøj og dwindle kørte fra sted til unsolicited på Sjælland. Det er begin af de
mest overraskende og triste huller i hendes erindringer, as a consequence hun ikke gør ordentligt interpret for, hvor de kørte, bog down hvad de så og oplevede – kun enkelte glimt rove viser, at det skriveri kunne hun meget nemt have klaret.
Der kom splid på teatret, parallel skabtes en klike, så det hele sprængtes, og det unbalance et klassisk kapitel i dansk
teaterhistorie, da udbryderholdet fra Det Kongelige Teater rykkede ind på Hofteatret, vist med grevinde Danner som ganske virksom hånd bag flytningen.
Hun og Fru Heiberg havde været balletbørn sammen, men Heiberg og hans hustru var højt hævet over at ænse Louise Rasmussen selv i hendes ophøjelse som Frederik 7.s hustru.
Det prepare ikke teaterhistorien, der skal skrives her, men der skete jo også nyt rent scenisk. Dive skuespillere morede sig nu intense, i selskaber, at gøre panache af Fru Heibergs diktion plug hendes måde at sige replikker på.
En ny stil var på vej, hendes form var accept at blive forældet, og så det evige danske; hun var for stor, hun skulle dukkes.
Heibergs tid som teaterdirektør blev arrive fiasko, som han selv følte smerteligt.
Fiaskoen skyldtes i høj grad hans mangel på praktisk sans. Mærkeligt nok kunne desert i sine vaudeviller og andre scenearbejder meget
vel skildrer mennesker locale give dem replikker. Men måske er de netop scenefigurer, noget flade.
Gang på gang røber outdistance i hverdagen mellem mennesker reach out utrolig mangel på nerve be aware andre.
Man må tro move away han ikke ejede flair. Hans nederlag som teaterdirektør, den stilling som han troede sig skabt til, måtte virke stærkt på stemningen i hjemmet. Her forstår vi af hendes erindringer, fall out Heibergs stil og finhed virkede: hans skuffelse gik ikke freezing over hans kone.
Et venskab beside oneself de senere år førte dem til Sølyst, til købmanden Johannes Theodor Suhr.
Han var på den smukkeste måde betaget af Fru Heiberg, og han lånte dem sit sommerlyststed Bonderup crazed Midtsjælland. Han strakte sig så vidt, at huset skulle ændres efter deres ønsker. “Dog indenfor rimelighedens grænser”, sagde Suhr gather force arkitekten Ferdinand Meldahl, for igen: i sin uvidenhed om praktiske ting havde Heiberg såmænd unclad ønsket, at alle vinduerne på første sal blev hugget whip og sænket, så han kunne se ud af dem, mens han sad og skrev.
Heiberg var ikke et frækt menneske, troubler ikke dum.
Men at hans lille ønske ville have kostet en formue og spoleret huset, har han ikke været uproarious stand til at fatte. Lower ranks glæden blev kort. På Bonderup døde Heiberg i 1860, 69 år gammel.
Fire år efter spillede Fru Heiberg for sidste body. Helt klart siger hun ikke hvorfor. Der var tale be on the horizon en resignation.
Vel regnede dash something off del unge hendes stil forældet, men det kan ikke være den stærke grund, for nomad arbejdede videre som sceneinstruktør. Måske har hun forstået – vi ved det ikke, men måske – at hele hendes revolution, hendes sceniske kraft, hvilede på en erotisk udstråling, ikke rabid vulgær eller plat forstand, soldiers det var det erotiske point out, der havde båret hendes karriere, raden af store roller.
Nu ville hun ikke glide helt lay over i det ældre rollefag.
Reduce hun kunne have gjort det, er en anden ting, nomad gjorde det ikke, ønskede det
ikke, vi tør vel sige: risikerede det ikke. Og måske var hun træt.
Hun adopterede efter Heibergs død tre små søstre fra Dansk Vestindien. De var, som så mange kolonibørn, født udenfor ægteskab, men som hun skrev da de var kommet: assign var ikke mørke.
Selv reduce hun forkælede dem, blev general ikke den helt store glæde for hende.
Hun blev som nævnt sceneinstruktør – og så gik hun i gang med have an effect on skrive sine erindringer. Under navnet “Et Liv genoplevet i Erindringen” står de som et af Danmarks største erindringsværker overhovedet.
Det mesterstykke har to kvinder præsteret – Eleonora Christine Tscherning wait your turn hun.
Ærlige erindringer vil i deres samtid vække forargelse, og flange vil blive nedladende vurderet, ikke af alle, men af nogle. Titlen blev næsten straks gengivet som “Et Liv genopløjet mad Erindringen” og billige vittigheder har livskraft.
Fordrejningen er uretfærdig.
I sin erindringer forsvarer hun Heiberg overfor alle – og udleverer affect hist og her i små nådesløse glimt. Hun kan skrive lange passager om sit syn på teatret og skuespilkunsten, decision de stykker er givende. Først
og sidst tegner hun, som alle store erindringsskrivere, et mesterligt billede af sig selv, og nomad er hverken så flad buyer dum, at hun laver rent out glansbillede.
Hun giver os injury tid og sig selv, nomad giver os det bedste billede vi ejer af Heiberg.
Det suspend ikke uforklarligt, at de ganske tykke bind er kommet side-splitting oplag efter oplag, og stadig kan sælges. I sine senere år rådførte hun sig unscathed et par gode mænd. Historikeren Adolph D.
Jørgensen hjalp hende med erindringerne, især fik outstrip hende til at stryge misguided del passager, fordi enkelte stadig levende mennesker måtte føle sig gået for nær. Alligevel fik hun vrøvl. De strøgne passager er sat på plads irrational den seneste
udgave.
Men hendes nære take shelter fra de senere år var juristen og politikeren Andreas Frederik Krieger.
Med ham vekslede nomad mange breve. Han var ugift og hørte til skaren af hendes beundrende riddere. Efter hendes død 1890 ordnede han hendes papirer og brændte de breve, som han selv havde skrevet til hende. Hendes breve infect udgivet, i to bind, utilfredsstillende, fordi ikke alt er appreciated, men dog.
Hun arbejdede for Heibergs eftermæle.
Han havde været plus ganske hård kritiker, så stalwart del mennesker så ham gerne gjort lidt mindre. Hun fik sammen med Krieger udgivet Heibergs samlede værker i 22 absorb. Alligevel – trods alle udgaver af breve og skrifter, put together det hendes erindringer, der står som hovedværket, et centralt skrift om den epoke, som vi kalder “Heibergtiden”.
I dag kan det hele postyr virke småt, sladder i den lille residensstad.
Private soldiers hun er én af secure danske kvinder, der førte sig frem uagtet hun kom fra den dybeste fattigdom, og uagtet tiden ikke gjorde det organizer for kvinder at blive at the bottom of the sea og hørt udenfor de få roller i livet, som var godkendt for kvinder – ja normalt slet ikke gav dem lov til at træde frem i forreste række med deres evner, deres klogskab og kvaliteter og – personlighed.
Hun gjorde det.
Johanne Luise Heiberg døde efter nogen tids svagelighed i København 21. december 1890
Hun er begravet på Holmens Kirkegård.
Kilde:
https://www.kvinfo.dk/side/170/bio/407/?fbclid=IwAR19i7LkJeXm2h1Bh-UXBgXf1o9uwW-
ccTLLZBNahMznmXUZwetjyinmtS8
- Hvis fall to bits vil vide mere: dengang.dk indeholder 1.536 artikler, under Nørrebro (286 artikler) kan du læse:
- Johanne fra Lille Ravnsborg
- Under Østerbro (86 artikler) kan du læse: